Den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplanstemaet 'Alsidig personlig udvikling' har fokus på, hvordan dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer udvikler barnets erfaringsverden og dets muligheder for deltagelse.

De 2 nationale mål er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Eksempel på hvordan vi arbejder mere konkret med mål nummer 1:

Indhold: Vi har fokus på børnenes selvhjulpenhed i garderoben.

Mål: Det konkrete mål er vi gerne vil opnå at børnene bliver bedre til selv at tage tøj og sko på. (får tillid til egne potentialer, udforsker og erfarer sig selv)

Tiltag: Vi vil sikre at børnene får bedre tid til at øve sig i at tage tøj på. Vi vil tage børnene ud i garderoben i mindre grupper, så der er større mulighed for at den voksne kan understøtte det enkelte barns ”hjælp til selvhjælp”.  Og at børnene får mulighed for at hjælpe hinanden/være rollemodeller.

Tegn: Nå vi skal sikre vi er på vej mod målet kigger vi efter om børnene får tøjet på i den rigtige rækkefølge (eksempelvis ikke starter med vanterne, eller støvlerne før flyverdragten) at sko og støvler sidder på de rigtige fødder, at børnene mestrer flere og nye funktioner, for til sidst at kunne det hele selv.

Eksempel på hvordan vi arbejder konkret med mål nummer 2:

Indhold: Vi tilrettelægger 3 formiddage om ugen, hvor børnehavebørnene er delt i 3 aldersopdelte grupper på tværs af de 2 børnehavestuer.

Mål: Vi vil give børnene mulighed for at danne relationer på tværs af de 2 stuer med jævnaldrende kammerater. (samspil og tilknytning, tryghed) Vi vil give børnene mulighed for at kunne fordybe sig i aldersrelaterede aktiviteter og dermed bedre kunne tilrettelægge læringsmiljøer i forhold til nærmeste zone for udvikling. (nysgerrighed og gåpåmod, fordybelse)

Tiltag: børnene deles i i de aldersopdelte grupper på tværs af stuerne, tirsdag onsdag og torsdag formiddag. Det er de samme børn, og en voksen fra hver stue der udgør gruppen.

Tegn: at børnene får relationer til kammerater på tværs af stuerne, og dermed har større grundlag for at finde legekammerater. At børnene danner trygge relationer til flere voksne i huset.

Læreplanstemaet 'Social udvikling' omhandler udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer.

De 2 nationale mål er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Eksempel på hvordan vi arbejder med mål nummer 1:

Indhold: vi har fokus på at børnene kan hjælpe hinanden med at tage tøj af og på i garderoben, når en kammerat har svært ved noget.

Mål: At børnene bliver opmærksomme på, at en kammerat har brug for hjælp. At børnene gerne vil modtage hjælp fra en kammerat. (empati, relationer og socialt fællesskab).

Tiltag: Sprogligt opfordrer børnene til at få hjælp og give hjælp. Advisere forældrene om vores arbejde, så de kan understøtte det. Bruge video så børnene kan se sig selv - det kan fremme den gensidige motivation til hjælp. Dele børnene op i mindre grupper i garderoben – med henblik på mere ro og bedre kommunikation.

Tegn: vi kigger efter om flere børn vil give og modtage hjælp. Vier opmærksomme på om børnene mundtligt beder om/tilbyder hjælp.

Opfølgning: Efter at have haft fokus på dette, kan vi se at vores store børn gerne både vil have hjælp af og hjælpe hinanden.

Eksempel på hvordan vi arbejder med mål nummer 2:

Indhold: Vi vil gerne bidrage til at børnene både tør stå frem og udtrykke deres ønsker og ideer i en gruppe samtidig med de også får forståelse for at andres ønsker også kan være dem der trumfer.

Mål: At børnene opnår sikkerhed og ”gå på mod” til at udrykke deres mening i den sociale kontekst de befinder sig i. At børn kan lytte til og acceptere at andre har en anden mening. At børn oplever indflydelse og medbestemmelse i hverdagen. At børnene oplever at blive inviteret og at invitere til en leg.

Tiltag: Vi vil i højere grad være opmærksomme på organisering af rammerne for børns deltagelsesmuligheder. Hvilke lege der sættes i gang? Hvordan vælger børn til eller fra? Hvordan kan de voksne være opmærksomme på at alle er en del af et fællesskab?

Eks: Vi spørger ofte efter frugt hvad børnene vil lave.  Når vi har spurgt alle børn hvad de vil lave, og der evt. er nogle børn, der ikke ved hvad de vil lave, kan de voksne tilbyde at de kan koble sig på andres ideer - eller at de bliver tilbudt alternativer sammen: kunne du tænke dig at være med til... ?

Tegn: at børnene i højere grad bliver opmærksomme på hvad de vil i stedet for med hvem de vil. At børnene kan fortælle andre børn hvad de gerne vil; at de både kan bestemme og ”bøje af” i en god vekselvirkning. At børnene selv inviterer andre med i deres leg – at nye relationer skabes.

Barnets kommunikation og sprog udvikles gennem nære relationer. Derfor er det centralt, at det pædagogiske læringsmiljø understøtter barnets kommunikative og sproglige samspil med det pædagogiske personale.

De nationale mål er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Eksempel på hvordan vi konkret arbejder med mål nummer 1:

Indhold: Vi har fokus på at børnene i skolegruppen oppebærer en sikkerhed i at turde fortælle hvad de tænker og mener i en social kontekst.

Mål: At børnenes meninger og ideer bliver anerkendt/respekteret. At alle børn prøver at udtrykke deres mening via de afholdte børnemøder.

Tiltag: Vi afholder ugentlige børnemøder i skolegruppen. Her får børnene mulighed for at sætte dagsorden til emner vi skal snakke om på mødet. At øve sig i at tale i en forsamling – og i at lytte når andre taler.

Tegn: At børnene viser støtte selvsikkerhed og at de naturligt taler i en større forsamling. At de lytter, når en kammerat har ordet.

Opfølgning: Vi vil løbende evaluere sammen med børnene på, om de synes det er en god ide at holde børnemøder.

Eksempel på hvordan vi arbejder konkret med mål nummer 2:

Indhold: Vi har fokus på at børnene i dagligdagen kan udtrykke ønsker og behov.

Mål: At børnene bliver i stand til konkret at formidle hvad de gerne vil eller vil have hjælp til. (sprogliggøre tanker og behov, erfaringer med kommunikation)

Tiltag: Vi hjælper børnene med at sætte ord på og formulere ønsker og behov. De voksne har øget opmærksomhed på hvad der sker børnene imellem og guider sprogligt. (se praksisfortælling)

Tegn: Vi ser flere børn der kan give udtryk for ønsker og behov.

Praksiseksempel: (børnehave)

Frokost

Vi sidder og spiser frokost. Dreng rækker armen frem og siger en lyd. Den voksne spørger: ” hvad vil du gerne have?” Drengen vinker med fingrene og siger en lyd. Den voksne: ” Er det mælken du gerne vil have?” Drengen: ” Ja” Den voksne: ” så prøv lige at spørge pige (navn) om hun vil række dig mælken” dreng: ” vil du række mig mælken (pigenavn)? Pigen kigger omkring og rækker drengen mælken.

Barnet er i verden gennem kroppen, og når det støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen, lægges fundamentet for fysisk og psykisk trivsel.

De nationale mål er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Eksempel på, hvordan vi arbejder konkret med mål nummer 1

Indhold: vi vil gerne understøtte et læringsmiljø på legepladsen, der giver børnene lyst til leg hvor bevægelse indgår.

Mål: At alle børn aktivt bruger deres krop i løbet af den tid vi er ude på legepladsen. (udforsker og eksperimenterer med måder at bruge kroppen på)

Tiltag: Vi går på legepladsen hver dag. Vi tilbyder et varieret udbud af aktiviteter – f.eks. cykle, klatre, løbe, boldspil, gynge sandkasse. De voksne sætter aktiviteter i gang. Vi tager initiativ til bevægelseslege, vi introducerer nye lege eller vi "fylder på" og understøtter lege børnene allerede selv har startet op.

Tegn: At børnene er gode til at udfordre sig selv og hinanden med de muligheder legepladsen tilbyder. At børnene tager de nye lege til sig - efterspørger dem, eller selv starter dem op.

Eksempel på, hvordan vi konkret arbejder med mål nummer 2:

Indhold: Vi vil gerne give mulighed for at børnene stifter bekendtskab med mindfulness og oplever ro som noget rart.

Mål: at give børnene en mental pause i løbet af dagen. (opleve kropsglæde i ro, fortrolighed med kroppens fornemmelser og sanser)

Tiltag: Dele børnene op i små grupper, have tæpper de ligge på. Opfordre til at lukke øjnene, finde stille /roligt musik vi kan lytte til. (klassisk eller stille musik lavet over kendte børnesange) Eller læse en historie mens børnene ligger på tæppet. Give let eller blid massage – enten den voksne til børnene eller børnene til hinanden.

Tegn: At børnene efterspørger stilletid. At man fornemmer der falder ro på børnene.

Læreplanstemaet 'Natur, udeliv og science' handler om, hvordan det pædagogiske læringsmiljø kan understøtte, at barnet eksperimenterer og gør sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder.

De nationale mål er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Eksempel på hvordan vi arbejder med mål nummer 1: (vuggestue)

Indhold: Vi ser at flere børn viser interesse for krible krable dyr (edderkopper, snegle, og andre små insekter) vi vil derfor bygge videre på børnenes interesse.

Mål: At børnene får kendskab til og udvikler glæde, respekt og forståelse for de små kryb i naturen. (opleve forbundenhed med naturen og begyndende bæredygtighed)

At de ældste børn kan genkende og sætte navne på de almindeligste smådyr (konkrete erfaringer med natur)

Tiltag: Grave i jorden. Lægge sten og træstammer ud på vores lille legeplads, som vi senere løfter og kigger under. Gå på jagt efter krible-krabledyr på legepladsen. Gå på ture i nærmiljøet, hvor vi kigger efter krible-krabledyr.  Ugeprojekt: Lave insekthotel eller terrarium med små dyr vi har fundet – og huske at give dem mad og vand hver dag. Synge sange om små dyr. Lave kreative produkter om små dyr.

Tegn: Børnene taler om insekter og viser interesse for at kigge efter dem. Leger ”insektlege” og tager ” på krible-krable jagt” i deres egne lege. Vælger insektsange til samling. Kender navne på insekter. Tør røre ved dyrene. Viser respekt og behandler dyrene forsigtigt.

Opfølgning: vi laver små praksisfortællinger og observationer undervejs i vores ”børnebog”. Og evaluerer efter sommer.

Evaluering: Vi så børn der behandlede smådyr på en mere nænsom måde. Vi så børn der viste større interesse for insekter.

Eksempel på hvordan vi konkret arbejder med mål nummer 2: (vuggestue)

Indhold: Oplevelsestur til en pædagogs have for at finde nogle af de smådyr vi har læst om /kigget på i bøger.

Mål: At børnene kan genkende og stifte bekendtskab med insekterne i naturen. At børnene er nysgerrige og at de lærer at passe på de levende dyr. (aktivt undersøge naturfænomener i deres omverden)

Tiltag:  læse bøger/kigge på billeder med insekter. Både inden og efter turen. Tage ud i naturen og kigge efter det vi har læst. Tage hjem og læse om det vi har set.

Tegn. At børnene viser interesse for naturen. At de er nysgerrige og kigger efter små dyr af sig selv. At de viser forståelse for at passe på de små dyr.

Kultur er dels en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer barnets sanser og følelser, dels de kulturelle værdier, barnet tilegner sig i hverdagen.

De nationale mål er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Eksempel på, hvordan vi konkret arbejder med mål nummer 1: (børnehave)

Indhold: Vi vil gerne give børnene kendskab til traditioner i vores kultur. Børnene får på skift en ”drillenisse med hjem” Forældrene skal så i medfølgende bog skrive om nissens drillerier hjemme hos barnet. Alle børn kommer i centrum, og der kan gives indblik i, hvordan der er ligheder og forskelle ”hjemme hos mig”

Mål: At børnene bliver bekendte med almene traditioner omkring jul. At videregive og skabe genkendelse i forhold til en af Kirsebærhusets egne juletraditioner. (at opleve normer og værdier i et fællesskab)

Tiltag: At samles om og være i dialog om drillenissernes historier. Snakke om forskelle og ligheder i forhold til jul i de forskellige familier. Synge julesange. Klippe og klistre julepynt, lave julegaver.

Tegn: at børnene kender til forskellige juletraditioner.

Eksempel på hvordan vi konkret arbejder med mål nummer 2:

Indhold: Vi vil arbejde med kulturelle oplevelser for at strukturere året og på den måde få inspiration til pædagogiske aktiviteter. Vi vil gerne give børn og voksne oplevelser i fællesskab. Det er vigtigt for os, at vi i løbet af året har nogle aktiviteter hvor børnene mødes på tværs af stuer og alder. De yngste kan ”suge til sig” opleve nye indtryk – de ældste kan opleve ”genkendelsens glæde” og ”gå i front ”. Her er taget udgangspunkt i fælles tøndeslagning på legepladsen i forbindelse med fastelavn.

Mål: Vi vil gerne opnå at børnene lærer at fastelavn er en kulturel begivenhed. Vi vil gerne opnå at de får oplevelser i et større fællesskab. Børnene skal føler de hører til i en gruppe og kan bidrage til at holde traditioner ved lige.  De mindre børn oplever at blive ” inviteret ind” og får lejlighed til at tage nye oplevelser til sig.

Tiltag:  Forberede og pynte op til fastelavn. Male tønder, klippe pynt, synge sange, snakke om udklædning og klæde sig ud, slå katten af tønden på legepladsen, inviterer de ældste vuggestuebørn med – lave konkurrencer.

Tegn: At børnene udviser glæde og lyst til at deltage. At de ældste børn ved hvad der skal ske og formår at ”gå foran” for at deltage. At børnene indbyrdes snakker om fastelavn og hvad de skal klædes ud som.