Præsentation

Kirsebærhuset består af tre vuggestuegrupper med 12 børn på hver stue og fire børnehavegrupper med omkring 17-23 børn på hver stue.

Der er ansat to pædagoger og en pædagogisk medhjælper eller pædagogstuderende på hver stue, når der er fuldt børnetal.

Desuden har vi en kok og en assistent i køkkenet, to rengøringsassistenter og et ledelsesteam bestående af leder og souschef.

Vi er uddannelsesinstitution og modtager løbende studerende fra pædagogseminarier i Storkøbenhavn.

Institutionen er placeret i et roligt villakvarter i Hvidovre Syd i gåafstand til Hvidovre Stadion, Friheden Station og relativt nær havn og strand.

Huset er et ét-plans hus med atriumgård i midten og en stor legeplads/have.

Vi har fokus på pædagogisk refleksion, læringsmiljøer og målrettede aktiviteter i mindre grupper.

 

Læs mere her