Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Mad i hverdagen

Her kan du læse om Kirsebærhusets principper for mad og måltider

Hvidovre Kommune prioriterer højt, at alle børn i dagtilbud får tilbudt sunde og ernæringsrigtige måltider i løbet af dagen, og at maden så vidt muligt er økologisk.

Både vuggestuebørn og børnehavebørn får mad i Kirsebærhuset.

Det er forældrebestyrelsen som hvert andet år beslutter, om der fortsat skal være frokosttilbud. Beslutningen tages for to år ad gangen og gælder for alle børn.

Måltider i Kirsebærhuset

Alle børn tilbydes formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad på alle hverdage.

Herudover tilbyder vi morgenmad mellem klokken 6.45 og 7.30.

Frokost-, formiddags - og eftermiddagsmåltider tilberedes af vores køkkenassistent, som sørger for den ernæringsmæssigt bedste sammensætning af kosten. Maden er 90-93 % økologisk, og så meget som muligt er tilberedt fra bunden.

Vi vægter, at maden serveres på en måde, som virker indbydende for børnene, ligesom vi prioriterer, at der bliver serveret varieret kost. Vi opfordrer børnene til at smage på nyt og at inspirere hinanden til at turde prøve. 

Børnene har som hovedregel faste spisegrupper, og stemningen under måltidet bærer præg af, at man kan få en god snak med hinanden, mens man spiser.