Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Forældresamarbejde

Det gode forældresamarbejde bygger på gode relationer

Vi bestræber os på at få direkte kontakt med flest mulige forældre hver dag. Vi vurderer løbende, hvilke beskeder der skal formidles, og hvilke der fx kan vente til dagen efter.

Den skriftlige kommunikation om livet i institutionen sker primært via vores forældreintra Tabulex.

Vi holder forældremøde en gang om året i maj. Her drøfter vi overordnede temaer og vælger medlemmer til forældrebestyrelsen.

Stuemøder kan etableres efter behov - det er lidt forskelligt om de ligger i forbindelse med mødet i maj eller på et andet tidspunkt.

Når jeres barn har gået i Kirsebærhuset i ca. 3 mdr., holder vi en introsamtale med jer forældre. På mødet taler vi bl.a. om startforløbet, gensidige forventninger til hinanden og særligt fokus i arbejdet med jeres barn. I vuggestuen holder vi sommetider intromødet lige omkring jeres barns start.

Ved behov etablerer vi samarbejdsmøder, hvor vi drøfter aktuelle temaer omkring jeres barn.

Vi vil gerne se forældresamarbejdet som et partnerskab, hvor såvel I i hjemmet og vi i institutionen, gør vores optimale mht. til at få jeres barn i bedst mulig trivsel og udvikling.